mandag den 4. juli 2011

Overlærerens hus

Benjamin og jeg tog ud til et forladt hus, som vi vidste var fyldt med alt muligt skrammel. Da vi ankom mødte vi nabokonen, og sagde pænt at vi ville gå ind og tage billeder, men pointerede at vi ikke ville ødelægge noget, og det var hun okay med.


Da vi kom ind kunne vi se der flød med ting alle vegne. Gamle bøger og computere var det første der sprang i øjnene, men ved nærmere udforskning, viste det sig at der også lå overraskende mange personlige ting som f.eks. et hævekort og flere kalendere med aftaler i.
Vi begav os udenfor, og mens vi gik rundt og snakkede, kom nabomanden hen, og vi fik en sludder om hvad der er sket i huset. Den tidligere ejer har åbenbart solgt det til et advokatfirma, eller også har det været på tvangsauktion, i hvert fald overtog firmaet det med alt inventar, og har ikke gjort noget ved det siden.
Det er tydeligt at der har været trashere ude, for alt var rodet rundt, der var tegnet på væggene og flere ting var ødelagte. Der har højst sandsynligt været folk også for at se om de kunne bruge noget.

Hovedindgangen

En gammel smadret Morris Mascot. Et sørgeligt syn.

Sikkert noget en elev har lavet, men spændende er den i hvert fald.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar